Feng Shui konsultationen gav nyt arbejde, bedre økonomi og et mere fysisk aktivt liv.

Feng Shui konsultationen gav nyt arbejde, bedre økonomi og et mere fysisk aktivt liv.

Feng Shui konsultationen gav nyt arbejde, bedre økonomi og et mere fysisk aktivt liv.

I det følgende kan du læse om, hvordan et par fra Ålborg fik forvandlet deres stue fra at være mørk og huleagtig til at være rummelig og lys med plads til mere kreativitet, musik og læsning. Og om hvordan dette førte til, at de begge fik et gladere liv fyldt med mere af alt det, som de holder af at gøre. På arbejdsfronten skete der også et kæmpe løft for dem begge.

Parret fik besøg af elever fra Nordisk akademi for Lotus Feng Shui, der skulle lave en Feng Shui konsultation i parrets hjem som led i deres praktik på uddannelsen til Feng Shui konsulenter.

Parret ville gerne have vores hjælp, da Anette ikke følte sig tilpas i deres stue. Her er, hvad hun skrev til os:

” Vi bor i underetagen, hvor der er lidt trangt, og jeg føler mig ofte tung og træt hernede. Han elsker til gengæld de mange jordfarver og hule-fornemmelsen i underetagen.

Det vil være en udfordring at finde et kompromis, så min kæreste ikke føler, han mister sine elskede jordfarver, og jeg ikke synes, der er for tungt”.

Ikke-navngivet

Stuen, som den så ud før Feng Shui konsultationen. Inden konsultationen havde parret givet udtryk for, at de gerne ville beholde begge sofaer.

Ud over et ønske fra Anettes side om at få stuen indrettet så den føltes lettere, mere energifyldt og rummelig, havde parret også et spørgsmål, der gik på, hvad de kunne gøre i deres indretning, som kunne inspirere dem til at være mere udadvendte / sociale / fysisk aktive – fx gå flere ture, cykle flere ture…

Derudover ønskede de også svar på, hvad de kunne gøre i deres indretning generelt for at stimulere deres kreativitet.

 

Feng Shui konsultationen

Eleverne og jeg var på besøg hos parret en hel dag fra kl. 10:30 – 17:00. Vi kom med masser af gode ideer og inspiration til, hvordan de kunne indrette sig med lamper, spejle, farver, billeder og planter i alle rum, så de ville føle ro, kærlighed, lethed, energi og glæde. Men det rum, der gennemgik den største forvandling, var stuen. Med to sofaer og en lænestol, billedet af den fredfyldte mediterende buddha og de varme jordfarver kaldte rummet i den grad på hygge og afslapning.

20140114_085220Budha

Før billede af stuen med billedet af buddhaen på væggen, som udstrålede meditation og fred, men som bidrog til hulestemningen og ikke til socialt liv, udadvendthed og fysisk aktivitet, tværtimod.

Parret havde imidlertid givet udtryk for, at de ønskede at være mere udadvendte og sociale og mere fysisk aktive. Da stuen udstålede det modsatte nemlig hulestemning og hygge, var den med til at modarbejde dette ønske. Vi anbefalede dem derfor at skille sig af med den lange sofa, at male fotostaten af buddha`en over og i stedet få et par hylder op med billeder, som symboliserer kreativitet, leg, børn m.v.

For at skabe mere lys og lethed i stuen foreslog vi også, at brændeovnen skulle males i samme hvide farve som væggene og for at løfte energien i rummet yderligere, skulle bjælkerne males hvide ligesom loftet.

For at styrke deres sociale liv anbefalede vi dem at stille spisebordet i det område af bagua, der relaterer til socialt liv/anerkendelse og berømmelse. Vi anbefalede dem som sagt en lang række af ændringer, de kunne foretage, jeg har blot nævnt et par stykker her.

Efter nogle uger fik vi denne tilbagemelding fra Henrik og Anette omkring, hvad der var sket af ændringer i deres hjem og liv.

 

Stuen

”Stuen er uden tvivl det sted, hvor der er sket mest. Det var tiltrængt og resultatet er så godt. Lys og lethed. Der er fortsat en del brune elementer, men meget mindre end før, og fx tæpperne vil blive udskiftet med tiden. Vi elsker at sidde i sofaen, så den bliver også. Vi savner måske at ligge i den lange sofa som nu er væk, men det giver mere energi og lyst til at bevæge sig, at den lange sofa nu er fortid.

Vi malede masseovnen hvid, og træbjælkerne fik også samme farve. Den lange sofa er som sagt væk. Her står i stedet spisebord – vi har nu markant flere gæster i huset. Og skrivebordets nye placering føler vi os hjemme ved. Her sidder vi meget mere nu. Vi er ikke helt vilde med spejlets udseende, måske er det farven, men vi nyder dets effekt – det skaber mere rum.

20140402_142356

Efterbillede af stuen. Ovnen og træbjælkerne er malet hvide, og spisebordet står nu i ild-området, hvor den lange sofa stod før.

Henrik fandt den røde lampe over spisebordet efter forgæves forsøg med at finde et rødligt tæppe, Anette var lidt i tvivl men holder nu også af den. Og den er vel egentlig ret perfekt i ildområdet med sine rød-orange farver (matcher guitaren) og sine spidse takker, og så er den i plastic. Hvad siger i så? Inde i glasskabet, som står rigtig fint på dets nye plads, har vi sat en lyskæde op og noget vinrødt baggrundstapet. Oven på skabet står et rødt kærlighedsbillede.

Ved kontoret i parforholdsområdet hænger to billeder som et par og et, vi-kysser-foto af os. I vinduet og på skrivebordet står blomster/planter nu altid i par.

Bag sofaen er Buddha malet over. Det var alligevel rart. Nu skifter vi lidt mht. det, der står på hylden i det kreative område. Vi mangler at udnytte dette område og dets muligheder som I beskrev dem.

Henrik savede en høj smal Ikea reol over i tre, og det har givet nogle skønne små borde, som vi vil lime nogle lyse kakler ovenpå, og måske male træet ved nærmeste lejlighed. Der skal andre tæpper under spise- og sofabordene. Men det kommer, når det kommer.

20140402_142144

Bag sofaen er billedet af Buddha malet over. I stedet er der kommet hylder op, hvor parret kan sætte billeder som symboliserer leg og kreativitet.

Hvor glasskabet stod findes fjernsynet nu. Perfekt placering. Nu kan dem, der går forbi udenfor ikke nødvendigvis følge med i vores tv-kiggeri. Det giver lidt mere privatliv. Og Maria Magdalene ser vi nu hver dag, da hun hænger over fjernsynet. Hendes farver spiller godt op imod det blå maleri.

Aflivningen af den lange sofa betød, at vi nu i halvdelen af stuen har fået et Anette-hjørne og et hjørne til Henrik. Her spiller han guitar, og her laver Anette yoga eller læser i hængekøjen. På væggen har vi lavet to opslagstavler i området for hjælpsomme venner, så alt hvad vi føler hjælper os eller skal hjælpe os er på tavlerne i form af motiver, ord eller personer.

 

Mere råd til alt det sjove

Og med hensyn til velstand så er pengetræerne og pengefrøer kommet til deres ret. Ugen efter vi havde malet og skabt mere, og efter vi havde fået flyttet pengetræet hen i velstandsområdet, solgte Henrik nogle brugte radiatorer, og så tog det fart. Ugen efter fik han ud af det blå et vikariat. Og solgte først en af de kæmpe maskiner, som fyldte i værkstedet. Ugen efter igen solgte han den anden store maskine, så han er glad.

Mere plads og råd til at han impulsivt kunne tage på musikmesse i Frankfurt. Vi har også sammen været mere i byen og tager lige straks på ferie. Og mht. Anettes yoga hold, så havde hun 1 marts udsolgt til stort set alle yogahold hele to måneder før de starter. Hun får dagligt henvendelser fra interesserede. De første 80 pladser røg på de første tre dage. Derudover kommer der løbende elever til privatundervisning og til hendes workshops. Og nye former for samarbejder med andre yogalærere eller behandlere tager form. Så vi er ret tilfredse”.

Vi trives. Tusinde tak!!!

Hjertelige hilsener,

Anette og Henrik

Permalink

Recent Posts

Leave a comment

POST COMMENT